HISTORIE
Fattiggaarden anno 1901 |
Fattiggaarden anno 2012 |
Fattiggaarden i Vindegade afløste i 1847 den tidligere fattiggård i Overgade 19.
Bygningen blev opført til formålet og placeret i frie omgivelser, som et firefløjet anlæg med forhus mod Vindegade i en etage med kælder og en lille frontispice på facaden mod gaden. Forhuset var sammenbygget med 2 sidefløje i to etager med gavl mod gaden. Den fjerde længe var et fritliggende udhus i nord med gavl ud mod Kongensgade, der blev anvendt til vognport, stald og brændehus.
Juels kort fra 1839 angiver allerede den ”nye” fattiggårds placering i frie omgivelser ved Vindegade.
Rosenbækken er stadig åben og dens løb ses midt mellem Vindegade og Vestergade.
Udsnit af Original – 1 – kort opmålt 1878-79. Det trefløjede anlæg har samme udstrækning som de bygninger der står tilbage i dag.
Udsigt hen over Dronningensgade i slutningen af 1800-tallet. Huset i baggrunden med den høje skorsten er fattiggårdens fritliggende udhus i nord med gavl ud mod Kongensgade, der blev anvendt til vognport, stald og brændehus. Den lyse bygning i to etager med halvvalmet tag er forlængelsen af det vestre sidehus fra 1884, som nu er nedrevet.
I 1881 blev bebyggelsen suppleret med et nyt sidehus i baggården i én etage, der var indrettet til ligstue, stald, vognport og brænderum.
I samme forbindelse blev der indrettet badefaciliteter til brug for de indsatte kvinder og mænd. Det blev vedtaget også at uddele adgangsbilletter til byens fattige, så de kunne bruge de nye badefaciliteter.
I 1884 blev forhuset forhøjet med en etage og frontispicen flyttet med op. Den forhøjede del blev forsynet med skifertag og fik 5 kviste på bagsiden. Samtidig blev den vestre sidefløj forlænget med 23 alen (ca. 14,50 m ). Denne forlængelse findes ikke mere.
Fattiggården 1912. Anlægget fremstår stort set som i dag mod Vindegade.
Bygningerne fungerede som fattiggård frem til 1915 hvor de sidste beboere skulle flytte ud. Odense Kommune afhændede i årene 1913-15 grund og bygninger stykvist, som blev delt i en halv snes parceller langs Kongensgade, Vindegade og Klostervej. Udmatrikuleringen med deraf følgende byggeprojekter indebar, at fattiggårdens fritliggende karakter efterhånden forsvandt. Som den første blev bygningen Klostervej 24 opført for S.M. Jensen og Co. Med forhus i 4 etager og sidehus i en etage indrettet til fabrik.
På hjørnet af Kongensgade og Vindegade blev der opført 2 ens bygninger efter tegninger af arkitekten Hjalmar Kjær. Samme år og med samme arkitekt blev der opført et nyt forhus i en etage på Kongensgade 65 for Fyns Socialdemokrat. I 1932 blev denne bygning forhøjet med én etage og i 1959 blev etageadskillelsen hævet og bygningen fik en ny facade mod Kongensgade. Der blev kun efterladt en meget trang lysspalte mellem de nye bygninger i Kongensgade og fattiggårdens vestvendte facader.
På Kongensgade 67 blev i 1914-15 opført et forhus i 1 etage afsluttet i hver ende med et ottekantet tårn i 2 etager, med udstillingslokaler for hhv. Glud og Marstrand og for Fraugde Plovfabrik (nedrevet i dag).
På Kongensgade 69 byggedes i 1923 basarbygninger mod Kongensgade og gennemkørselsport med tårnur i midten efter tegninger af Thorvald Nygaard til brug for Odense Rutebilstation (nedrevet i dag).
I 1916 blev forhuset Klostervej 22 med sidebygninger opført for fabrikant Chr. Höegh og i 1939 opførte fabrikant Weimann en 1-etages bygning på hjørnet mellem Klostervej og Vindegade.
Nogle af byens mellemstore virksomheder i første halvdel af 1900-tallet Regnfrakkefabrikken Norden og Dansk Sækkeforretning havde en overgang til huse i den tidligere fattiggårds bygninger.
Den østre sidefløj 1920 (H. Lønborg) Trods farveforskel og brandkammen i taget er hele østfløjens to etager fra fattigggårdens opførsel i 1843, hvilket også underbygges af den gennemgående gesims og de ens vinduer.
KULTURHISTORISKE VÆRDIER
Fattiggården fortæller en vigtig del af det 19 og 20. århundredes social- og forsorgshistorie i Odense og er dermed af stor kulturhistorisk værdi.
Det bygningsanlæg, der efter de seneste nedrivninger står tilbage svarer til det oprindelige anlæg, dog med forhøjelsen af forhuset i 1884 og uden det oprindelige tværhus, der lå bagerst på grunden.
Kilde: Odense Bys Museer / Jan Bo Jensen
|